
Ja, det er jo ikke et køretøj, men den er “ELdrevet” så den får lov til at komme med her på siden.
“Maria” er en snekke fra 1978 hun var oprindelig med en Volvo Penta motor, men nu ligger der en EL-motor fra Asmo Marine i samt fire 12v batterier i serie.
Maria skulle slibes ned og har efterfølgende har hun fået epoxy og derpå bundmaling.

Hele familien hjælper til 🙂
Helt i bund, så epoxy og sidste lag fik bundmaling vådt i vådt.

Så kom hun i vandet i Ishøj havn, og næste opgave var at få masten på:
Mastekranen var i stykker, så vi måtte sejle til en på den anden side af havnen for at få masten på.
Den 20/8-2016 sejlede vi hende til Vedbæk havn som nu er hendes hjemhavn:
Maria er jo ikke en smal køl-båd, men en “buttet” motorsejler så det er ikke farten der er afgørende.
Videoen er fra sejlturen hjem til Vedbæk som skete med EL, storsejl, forsejl og spiler…. samt lidt hjælp fra en generator og min trofaste ven Peter ved min side. Vi var uheldige med vinden, og der er ikke så meget kapacitet tilbage i batterierne så tureren blev på ca. 14,5 timer, men hjem kom vi.