På vej over broen til Fyn mod målet, Whisper II i Nordjylland
Det var slutningen af April 2012, I den forgangne uge havde jeg snakket med Thure i telefonen om bilen samt historien bag og aftalt hvornår jeg skulle komme forbi ham og afhente Whisperen.
Turen fra Nordsjælland til Nordjylland kan godt være lang hvis man ikke er i godt selskab, specielt når det er med trailer og dermed kun med 80km/t, så min far Peter, havde heldigvis tilbudt at tage med. Vi kørte tidligt om morgenen, for at kunne have en chance for at være hjemme i en rimelig tid.
Skiltet mod afkørselen til Hadsund hvor Whisperen oprindeligt kom fra
Midt på dagen ankom vi hos Thure der sammen med sin hund tog godt imod os, og vi satte os ind i stuen og fik en rigtig hyggelig snak, naturligvis hovedsageligt om Whisperen og dens tilbliven.
Thure havde også fundet noget papirmateriale frem fra 80’erne med bl.a. materiale fra de første forsøg på en elbil, til et dokument der viste at Mitsubishi faktisk var villige til at indgå en aftale om salg af Whisperen i Japan. Var denne aftale blot kommet en uge forinden den nu engang gjorde, havde Whisperens historie nok set helt anderledes ud i dag.
Der stod den så i Thure’s lade, det var som en drøm der gik i opfyldelse
Vi gik ud i laden hvor Whisperen stod, det var helt utroligt at se den stå der. Jeg havde jo som så mange andre læst og hørt om den, men havde for blot en uges tid siden nok aldrig troet at jeg rent faktisk ville se den på andet end blot et billede.
Vi gik rundt om den og kikkede imens Thure fortalte og pegede.
Batterierne der der sad i var helt døde, så ingen tegn på liv og udover dette kun man ikke just kalde standen for “mint condition”. Men på trods af at det godt kunne se ud til at der var lidt arbejde foran mig før Whisperen var på gaden igen, var jeg ikke i tvivl om at det var mig der skulle få “håbet” tilbage i Whisperen.
Thure (tv) og jeg selv(th) trykker hånd efter Whisperen er kommet på traileren
Jeg bakkede traileren til, og rullede wiren ud så den kunne fastgøres i Whisperen.
Vi havde i telefonen snakket om at det kunne være bremserne havde sat sig i tidens løb, men dette var ikke tilfældet og Whisperen kunne med fælles hjælp trilles op på traileren, klar til turen på vej mod sit nye hjem.
På vej hjemad, Whisperen sikkert fastspændt på traileren
Efter vi havde fået Whisperen på traileren bød Thure på en kop kaffe til at styrke os på inden hjemturen, men Peter havde regnet lidt på hvor lang tid det ville tage os at komme hjem og mente at vi nok hellere måtte ramme asfalten da vi havde en lang tur foran os, og vi skulle være friske til dagen derpå, hvor vi skulle til et bryllup i familien.
Thure puttede de historiske papirer han havde fundet samt registreringsattesten i en konvolut, naturligvis fortrykt “Whisper” samt DK-9560 Hadsund, jeg kvitterede med et aftalt beløb og vi påbegyndte vores hjemtur.
Billede af Mercedesens kørecomputer da turen var færdig